Den verdensberømte sangerinde Whitney Houston har ikke besøgt Danmark de sidste 13 år. Nu får danske fans muligheden for at opleve hende live den 3. juni 2010.
Forum Copenhagen har netop offentliggjort, at den amerikanske sangerinde kommer til København for at promovere sit nye album 'I Look To You', som lige nu ligger i toppen på den amerikanske hitliste.
Billetsalget starter den 24. oktober klokken 10, og kan købes enten over www.billetlugen.dk eller i landets Fona-butikker for mellem 600 og 900 kroner.
"Det bliver så skønt at optræde for mine fans igen efter al den tid. Jeg arbejder på et fantastisk show, og jeg glæder mig helt enormt til at synge numrene fra mit nye album," siger Whitney Houston.