Whitney Houstons liv har været meget turbulent, siden hun var på toppen af karrieren med filmen 'The Bodyguard'. Nu ser det dog ud til, at sangerinden har fået styr på tilværelsen. Men der bliver alligevel ved med at dukke skeletter op fra fortiden.
Den seneste afsløring er, at hun i sidste øjeblik reddede eksmanden Bobby Browns liv. Eksmanden var nemlig blevet kidnappet af nogle gangstere, der truede med at skyde ham, hvis ikke sangerinden betalte to mio. kr. i løsepenge, fordi Bobby Brown tilsyneladende skyldte dem penge. Det skriver Se og Hør ifølge B.T.
Ifølge en ny bog kom Whitney Houston dog sin mand til undsætning og betalte pengene. Parret blev skilt i 2007, og de har en 15-årig datter sammen.