I USA er der stigende bekymring for, om den tidligere Bodyguard-stjerne og sangfugl, Whitney Houston, er begyndt at tage coke igen, skriver Ekstra Bladet.
Den hærgede stjerne har blandt andet gæstet Oprah Winfreys show, og her indrømmede hun, at hun stadig har lyst til at tage kokain. Både venner og ansatte frygter nu, at den 47-årige sangerinde er tilbage på de stoffer, som nær tog livet af hende.
"Alle symptomerne og tegnene er der. Men lad os håbe det ikke er rigtigt," siger en læge til TMZ.com.
Ifølge den lokale presse, var Houston både forvirret og fraværende, da hun gæstede den italienske udgave af X Factor. Ved flere lejligheder virkede det som om, hun ikke anede hvor i verden, hun befandt sig.
Whitney Houston har planlagt to koncerter i Forum i København til juni. De er endnu ikke blevet aflyst.