Schalke 04 og Stuttgart vandt begge deres lørdagskampe i Bundesligaen, og dermed var der pres på Werder Bremen, som var tvunget til at vinde kampen mod Hertha Berlin, hvis de ville hænge på i toppen.
Det var dog intet problem for nordtyskerne, som vandt 4-1 på blandt andet tre mål af svenskeren Marcus Rosenberg, mens Daniel Jensen fik de sidste 50 minutter på banen.
Dermed er det stadig blot to point, der skiller Bremen på tredjepladsen og føreholdet Schalke 04.