Der var et Arsenal før Wenger kom til, og et Arsenal efter Wenger kom til. Og nu må klubbens fans måske til at indstille sig på, at der igen kommer et Arsenal uden Wenger.
I hvert fald er franskmanden, der nærmest er blevet synonym med klubbens succes siden slutningen af 90 erne, ikke meget for at tale om sin fremtid i London-klubben. Senest blev han udspurgt efter en træningskamp mod Barnet.
- Jeg
har vist mit engagement i klubben, og når jeg synes, tiden er passende,
melder jeg ud. Måske sker det, når I holder op med at spørge til det, sagde
Wenger.
Wengers modvilje mod at tale om fremtiden har givet nærring til rygtet om, at han efter denne sæson skifter til Barcelona, hvortil også holdets store stjerne Thierry Henry netop er skiftet. Wengers kontrakt med Arsenal udløber om et år.