Der er godt nyt til alle shortsentusiaster og sommerfans.
Danmark har nemlig kurs mod årets første sommerdag i denne weekend. Det fortæller vagthavende meteorolog Lars Henriksen fra DMI.
- Vi nærmer os med hastige skridt varmere temperaturer, der kommer op sydfra. Og på søndag er der gode chancer for, at vi kommer op over 25 grader, siger han.
Dermed er sommeren i ren vejrmæssig forstand skudt i gang.
Temperaturerne begynder allerede at stige lidt fredag til omkring 17 grader, og lørdag ender solrig omend med et tyndt skydække og temperaturer omkring 20 grader i det meste af landet.
Det er dog primært den sydlige del af landet, der får de høje temperaturer. Den nordlige del og især Nordjylland bliver generelt koldere og kan få enkelte byger.
Ifølge Lars Henriksen er det varmt vejr fra kontinentet, der er på vej nordpå.
- I Nordtyskland viser prognoserne helt op til 28 grader nogle steder. Det er den slags, der kommer vores vej.
Meteorologen understreger dog, at de rette omstændigheder skal være på plads, før sommertemperaturerne rigtigt slår igennem.
- Det kræver selvfølgelig en del solskin, men vores prognoser viser, at der bliver rigeligt af det, siger Lars Henriksen.
Den varme luft bliver i øjeblikket sendt nordpå blandt andet på grund af et højtryk øst for Danmark og et større lavtryksområde mod øst.
Ifølge Lars Henriksen giver det både de høje temperaturer i weekenden, men det kan også resultere i mere uforudsigeligt vejr i den kommende uge.
- Mellem de to kan der ske store udsving, så vejret bliver nok en kende ustadigt, når vi tager hul på næste uge. Men det bliver generelt varmere fremover.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.