Havde du tænkt dig at nyde weekenden på stranden, så er det måske på tide at ændre planerne.
"Det bliver desværre en anelse køligt for årstiden," fortæller TV 2 Vejrets Andreas Nyholm og strør mere salt i såret:
"Det er en sådan en nordlig strømning, der giver en del byger hele lørdagen."
Det betyder i meteorolog sprog ustadigt vejr og temperaturer mellem 13 og 16 grader.
Specielt ikke ved den jyske vestkyst vil det være rart at tage en dukkert. Her bliver vinden nemlig hård.
"Resten af landet ser ud til at få lidt aftagende vind. Kun let til jævn," trøster tv-meteorologen.
Søndag ser ikke meget bedre ud i Andreas Nyholms krystalkugle.
"Det bliver mere af det samme," opsummerer han.
Og det vil ikke hjælpe at tage en weekendtur til familien i den anden ende af landet.
"Det bliver stort set meget jævnt fordelt. Jeg tror alle landsdele får byger," er meldingen, men der er måske et lysspunkt på klippeøen i Østersøen:
"Det er måske kun lige med undtagelse af Bornholm, der ser ud stort set at holde tørt lørdag og søndag. Og der bliver lidt mere plads til solen," slutter Andreas Nyholm.
Dermed kommer solskinsøen måske til at leve op til sit navn i weekenden.