Den sydafrikansk landsby Qunu er med sine 200 indbyggere normalt et fredeligt sted, men i disse dage er hele verdens øjne rettet mod det lille bondesamfund.
For det var her blandt simple huse og traditionelt sydafrikansk landliv, at Nelson Mandela voksede op, og det er her, han den 15. december skal begraves.
En række statsledere fra hele verden vil være til stede, og med dem følger verdenspressen: alle de store stationers kendte reportere.
'På grund af forventningen om mange journalister, har vi lavet en hel medielejr udstyret med trådløst internet og telefoner,' fortæller Eddie Marafane, der er direktør for det lokale turistkontor.
Forud for begravelsen i sin hjemby, vil Mandela blive mindet ved en ceremoni i Johannesburg.