Musikeren Wafande har fået en tidlig julegave. Hans forholdsvis nye kæreste, Ana Maxime er nemlig gravid med parrets første barn.
Det skriver hun selv til et billede på Instagram i et poetisk digt:
”We’ve waited a while
To share our lovely news
It looks like we’ll be shopping
For some tiny little shoes”
Wafande selv har delt kærestens opslag i en såkaldt story på sin Instagram profil.
– Aldrig har jeg været så forelsket, skriver han til billedet, hvor han holder om kærestens voksende mave.
Parret har kendt hinanden gennem mange år, men blev først kærester for nyligt. De viste sig første gang sammen offentligt for et par måneder siden.
Wafande er som bekendt succesrig musiker, mens hun ernærer sig som influencer.
Wafande har i forvejen datteren Melody med ekskæresten Nafi Lisa Gravesen.