Det er ikke kun de voksne, der kan synge med på Wafandes hits "Uartig" og "Giv Mig Et Smil". De glade tekster går nemlig også rent ind hos mange børn, og det tager kunstneren nu konsekvensen af.
Han afholder nemlig sammen med sit band en speciel koncert for netop børn og unge. Koncerten ligger om eftermiddagen, hvor koncerter med de store danske navne normalt ligger sent om aftenen efter børnenes sengetid.
Arrangementet finder sted på spillestedet Lille Vega i København den 9. februar klokken 16 om eftermiddagen. Og voksne har kun adgang i selskab med børn og unge, skriver bookingbureauet Beatbox i en pressemeddelelse.
Og der bliver virkelig lagt op til en børnefest: Hele den forreste del af salen er reserveret til børnene, og de voksne må således tage til takke med pladser bagerst i salen - eller i baren.
Efterfølgende vil Wafande give autografer.
For de voksne spiller han koncert samme sted samme dag kl. 22.00.
Billet kan købes her: http://www.billetlugen.dk/musik/27745/wafande/
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.