I mange år sagde Lance Armstrong næsten ingenting.

Og når han endelig gjorde, var det udelukkende benægtelser og trusler om sagsanlæg mod alt og alle, der tillod sig at tvivle på den syvdobbelte Tour de France-vinders renhed, der kom ud af munden på ham.

Det var dengang. Hårdt presset fra alle leder og kanter - og reelt afsløret i mange års fusk - har Armstrong indrømmet, at han snød med doping. Titlerne er røget, og Armstrong er blevet idømt karantæne på livstid.

Selv mener den tidligere cykelrytter, at han er udsat for en sand heksejagt, fordi andre dopingsyndere har fået mildere - eller ingen - karantæner - og heller ikke er blevet mødt med store erstatningskrav, som Armstrong er blevet det.

Nu siger Armstrong, at han er klar til at dykke ned i fortiden og fortælle alt, hvis han bliver behandlet som alle andre, der har snydt. Men løbet er kørt for amerikaneren, mener John Fahey, der er præsident for det internationale antidopingagentur (Wada).

- Hør her, i mine øjne er det bal lukket. Armstrong gjorde, hvad han gjorde, og vi ved alle, hvad det er.

- Han samarbejdede ikke, han forsvarede sig ikke mod anklagerne fra Usada (det amerikanske antidopingagentur, red.) sidste år, og han fik sin straf, siger John Fahey ifølge cyclingnews.com.

Wada-præsidenten mener, Armstrong har brug for et mirakel, hvis han skal lykkes med at få ændret på sin livstidskarantæne - og dermed få chancen for igen at deltage i konkurrenceidræt.

- Der skal være en fandens god grund, hvis Usada skal genåbne sagen.

Fahey tror ikke på, Armstrong er villig til at fortælle alt under ed, og selv hvis han gør, tvivler Wada-præsidenten på, hvor meget Armstrongs ord er værd.

- Man skal tænke over, hvor værdifuld den information, han måske har, er. Som jeg ser det, er sagen lukket, og det kræver et mirakel, hvis der skal ændres på det, siger John Fahey om livstidskarantænen til Armstrong.

Flere af Armstrongs tidligere holdkammerater vidnede imod ham i det amerikanske antidopingagenturs undersøgelse. Dengang nægtede Armstrong alt, men nu har han indrømmet. Og han er klar til at fortælle, hvad han ved, siger han.

- Jeg håber stadig at blive inddraget i en løsningsmodel. Min telefon er tændt, men ingen har ringet til mig.

- Uanset hvad andre måtte mene, så elsker jeg stadig cykelsporten. Hvis jeg kan gøre noget for at hjælpe processen, så gør jeg det, har han sagt for nylig.