Volkswagens topdirektør, Matthias Müller, vil torsdag mødes med ledere i bilkoncernen og fremlægge en plan for, hvordan Volkswagen vil håndtere den aktuelle skandale med snydesoftware.
Planen fremlægges for 400 af koncernens ledere i den tyske by Leipzig.
Müller ventes ifølge det tyske nyhedsbureau at fremlægge en detaljeret plan for tilbagekaldelsen af dieselbiler, som har været udstyret med snydesoftware.
Den hemmelige software, der blev afsløret af amerikanske myndigheder, sørgede for, at dieselbiler fra den tyske bilproducent viste lavere udledning af kvælstofilter i test, end bilerne reelt udleder.
/ritzau/dpa
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.