Mødet med en bom i et færgeleje i 2023 kan åbenbart ses direkte på bundlinjen hos kendisfrisøren Dennis Knudsen.
I Ekstra Bladets nyhedspodcast "Basker" fortæller den 61-årige enlige far til tre, at hans vredesudbrud ved Molslinjen en sensommerdag har kostet ham et samarbejde med en stor dansk kæde.
- Jeg har mistet mange millioner, kan jeg hilse og sige, siger han i podcasten.
Han uddyber konsekvensen og fortæller, at han skulle være kædens livsstilsbrand og lave håndklæder, duftlys, føntørrer, barberskrabere og krøllejern.
- Men de turde ikke indgå et samarbejde med mig.
Dennis Knudsen blev idømt 40 dages ubetinget fængsel for forsætlig fareforvoldelse og vanvidskørsel.