Vrede går ikke kun ud over andre, men også dig selv. Mere specifik er det lungerne, som tager skade af for mange negative tanker. Det skriver Danmarks Lungeforenings blad ?Lungenyt?, på baggrund af ny amerikansk forskning. Det er meget normalt, at lungerne bliver mindre effektive med alderen, men er hverdagen fyldt med vredesudbrud, går det hurtigere ned ad bakke med lungekapaciteten. Forskerne har ikke noget svar på, hvorfor det er sådan, men de gætter på, at vreden går ind og forstyrrer immunforsvaret, og at det ad den vej går ud over lungerne. 670 mænd i alderen 45 til 86 år har deltaget i undersøgelsen, som har kørt over en otte år lang periode. I undersøgelsen er der taget højde for andre faktorer, som har en effekt på lungerne, som for eksempel rygning.