Utilfredsheden fortsætter med at ulme i Islands hovedstad Reykjavik, hvor demonstranterne kræver, at regeringen træder tilbage og udskriver valg.
- Selvfølgelig er det frustrerende for folket, at selv i mandags, hvor vi havde en enorm mængde af mennesker her, tog regeringen det ikke engang seriøst. Så det føles lidt håbløst på en måde, lød det fra Júlía Traustadóttir, demonstrant.
Stemningen har været yderst kritisk i Island, siden landets tidligere statsminister lod sig afløse af en partifælle fra Fremskridtspartiet.