Stjernekokken Gordon Ramsay sagde nej til et bizart ønske fra en fan, der tilbød at donere 6000 pund, svarede til 55.500 kroner til velgørenhed, hvis den temperamentsfulde brite ville overdænge ham med skældsord.
Hell's Kitchen-værten, der er kendt for sine verbale overfald i flere tv-programmer, blev kontaktet af en fan, der ønskede sig en ordentlig gang skældud til sin fødselsdag.
- Jeg var i Las Vegas, og den her fyr kommer hen til mig og siger "det er min 50-års fødselsdag. Ville du have noget imod at kalde mig et æsel," siger Gordon Ramsay til britiske Daily Express.
- Jeg svarede, at jeg ikke ville kalde ham et æsel. Så sagde manden, at han ville donere 6000 pund til velgørenhed, hvis jeg gjorde det, men jeg afslog, fortæller Ramsey.
Gordon Ramsay er med 12 Michelin-stjerner en af verdens mest anerkendte kokke.
Han er kendt fra en række tv-programmer som "Hells Kitchen" og "Gordon Ramseys Kitchen Nightmares".