En socialdemokratisk regering med et venstrefløjsparti er en drøm, der aldrig bliver til virkelighed.
Sådan lyder det fra det svenske parti Vänsterpartiet. I en kronik i Dagensarena.se skriver partisekretær Aron Etzler: Vi vil aldrig begå samme fejl som danske SF.
Det svenske søsterparti har fulgt SF’s rutsjetur nøje, siden de valgte at indgå i regering med Socialdemokratiet. Og det er ikke en vej, man ønsker at gå, lyder det nu.
Det er blandt andet salget af DONG-aktier til amerikanske Goldmand Sachs, der har skræmt de svenske venstrefløjspolitikere langt væk fra minister-ambitionerne.
Ifølge Aron Etzler vil det svenske Vänstre styre efter følgende regler:
1. Partiet vil aldrig indgå i en regering, hvor der sidder et højrefløjsparti.
2. Partiet vil aldrig indgå i en regering, hvor man udvider privatisering.
For aldrig vil de svenske socialister gøre samme fejl som SF i Danmark, slår han fast.