En elg i Alaska blev så vred, da en biolog skød den med en bedøvelsespistol, at den stormede en helikopter og smadrede rotorbladene på den store maskines hale.
Biologen Doug Larsen havde chartret en helikopter for at kunne studere elge i det lille samfund Juneau i det sydøstlige Alaska. Her er der dobbelt så mange elge, som der er mennesker.
Helikopteren med Doug Larsen og en pilot kom så tæt på den pågældende elg, at han kunne skyde den med en bedøvelsespistol. Men i stedet for at lægge sig ned og sove, så stormede elgen frem mod helikopteren og gik til angreb.
- Det var bare en af den slags skøre omstændigheder. Selv når man har med bjørne, geder, elge og ulve er det her ret usædvanligt og virkelig en unik situation, siger biologen Doug Larsen til AP.
- Da dyret kom tættere og tættere på at falde om, mistede det på en måde sin fornuft og evne til at rationalisere, hvad der var i dets bedste interessse, siger Doug Larsen.
Elgen kom så alvorligt til skade i sammenstødet med helikopteren, at den måtte aflives efter episoden.