I sin nyudkomne bog afviser Caroline Fleming, at hun skulle have fået milliarder med sig i skilsmissen fra den engelske rigmand Rory Fleming.
Det skriver Ekstra Bladet.
- Jeg møder stadig folk, der tror, at jeg har fået fire milliarder, skriver den tidligere baronesse.
Caroline Fleming og Rory Fleming blev skilt i 2008 og nåede at få otte år som ægtepar. Sammen har parret børnene Alexander og Josephine.
Caroline Fleming tilføjer, at folk tror skilsmissen finansierer hendes liv og betaler hendes regninger.
- Og at jeg aldrig behøver at løfte en finger for at få mad på bordet. Det gør mig vred hver eneste gang, skriver hun skilsmisserygtet.
Rygtets vedholdenhed skal formentlig ses i lyset af, at den britiske avis Daily Express i forbindelse med skilsmissen skrev, at Caroline Fleming fik over 400 millioner pund i godtgørelse, hvilket på det tidspunkt svarede til omkring fire milliarder kroner.
Caroline Flemings bog "Caroline" udkom torsdag og du kan købe den her.
I bogen kan man også læse, at hun som ung voksen var plaget af spiseforstyrrelsen bulimi.
- Selvfølgelig skulle jeg få en spiseforstyrrelse. Det var helt uundgåeligt, skriver hun med henvisning til at det "støjede i mit indre".
Rory Fleming tilhører den fjerde rigeste familie i England, og er nevø til James Bond-forfatteren Ian Fleming.
Ved brylluppet mistede Caroline Fleming sin danske baronessetitel. Datteren Josephines gudmoder er dronning Mary.