Hun var dybt fortumlet, da hun i går blev fundet halvt nøgen, forslået og vaklende rundt ved Helligåndskirken i København.
Først i dag har hun kunnet fortælle noget til politiet, og alt tyder på, at hun har været udsat for drug rape - en voldtægt begået efter hun har fået snydt stoffer i sig. Det skriver TV2.
Den 22-årige har fortalt Købehavns Politi, at hun mødte et par på baren The Jane på Gråbrødre Torv. Manden ville give hende og den anden kvinde en drink, og derefter husker hun intet af aftenens forløb.
"Vi er meget interesserede i at tale med det par, der har mødt kvinden på The Jane natten til fredag," siger Steffen Thaaning Steffensen.
Hun blev fundet nøgen fra livet ned og et ansigt fuldt af blod. Der var blevet slået på hende med en stump genstand, og hun havde en flænge i panden og en nakkeskade.
Læger ser nu på prøver for at bestemme, om kvinden har været bedøvet.
Har du oplysninger i sagen, vil Købehavns Politi gerne høre fra dig på 33 14 14 48.
Kilde: TV2