Straffen faldt prompte, da en alkoholpåvirket 35-årig mand i Brasilien forsøgte at forgribe sig på sin niece.
Kvindens kæreste og fætter tog bogstaveligt talt både sagen og mandens genitalier i egen hånd, skar både penis og testikler af og fodrede dem til vilde grise. Det skriver the Sun.
Den dramatiske episode fandt sted i byen Olhos D’Agua, hvor manden forsøgte at have sex med sin 20-årige niece. Hun fik vristet sig fri og flygtede fra stedet.
Men i stedet for at tilkalde politiet, ringede hun til sin kæreste. Optændt af hævnfølelse lokkede kæresten og kvindens fætter herefter overfaldsmanden i et baghold. De overfaldt han og gav ham tæv, og da han mistede bevidstheden, trak de bukserne af ham og gik i gang med knivene, inden de forlod den lemlæstede mand.
De han kom til sig selv, lykkedes det ham at vakle hjem, hvor han kunne alarmere politiet, der straks fik ham fragtet til nærmeste hospital. Her lykkedes det lægerne at få stoppet blødningen og dermed redde mandens liv.
Manden er fortsat indlagt på hospitalet, mens de to hævnere er blevet arresteret. Det er endnu uvist, om manden vil blive sigtet for forsøg på voldtægt.