Regeringssoldater, der er sat ind i det krigshærgede DR Congo at beskytte civilbefolkningen, voldtager selv kvinderne i stor stil.
Det oplyser FN, der har en fredsbevarende styrke i det centralafrikanske land.
"Det er allerede en del information fra styrkerne om, at regeringssoldater står bag voldtægter, drab og plyndringer," oplyser FN-generalsekretær Ban Ki-moons repræsentant Margot Wallström til FN's Sikkerhedsråd.
I sidste måned fastslog FN, at over 300 civile blev voldtaget af oprørssoldater i en periode på blot tre dage i Walikale-regionen i det østlige DR Congo.
"Det er uacceptabelt, at der er en sandsynlighed for, at de samme befolkningsgrupper, der blev misbrugt af oprørsgrupper, nu risikerer gentagelser begået af regeringstropper," siger Margot Wallström.
På trods af FN's nultolerance over for voldtægter i DR Congo er gerningsmændene blevet mødt af "nul konsekvenser", tilføjer hun.
Hun opfordrer FN's medlemslande til at tildele den fredsbevarende mission i DR Congo flere ressourcer.