Fire amerikanske soldater har fået livstidsdomme, efter at have dræbt en hel irakisk familie og voldtaget den største af pigerne i 2006.
En femte soldat fik to et halvt års fængsel for at have holdt vagt under forbrydelsen.
Over et spil kort og en omgang whiskey blev soldaterne enige om at forlade deres kontrolpost og tage ud til en lille landsby, hvor gruppens leder Steven Dale Green havde fået øje på en 14-årig pige - Abeer al-Janabi.
Da de kom frem skød de pigens mor, far og seksårige lillesøster. Så voldtog de Abeer - og skød hende bagefter. Derefter satte de ild til liget.
Steven Dale Green er dømt som hovedmand og har fået fem livstidsdomme.
Amerikanske militærpsykologer havde før forbrydelsen længe haft Steven Dale Green i kikkerten, fordi han havde luftet ønske om at dræbe uskyldige civile.