Et retsmøde i en voldssag i Lyngby udviklede sig torsdag dramatisk.
På anklagebænken sad en mand tiltalt for vold, da en af tilhørerne pludselig sprang på ham og stak ham ned med en skruetrækker, inden han blev overmandet og anholdt af politi og retsbetjente.
Det skriver Bt.dk.
Det viste sig senere, at manden var bror til den mand, som den tiltalte havde overfaldet i Nærum. Ifølge Nordsjællands Politi blev den tiltalte efter overfaldet kørt til Rigshospitalets Traumecenter med en læssion i ryggen.
- Ifølge de foreløbige oplysninger er hans tilstand ikke alvorlig, oplyser Per Thuesen hos Nordsjællands politi til Bt.dk.