Opdateret lørdag klokken 07.53:
DMI melder fredag aften om risiko for vindstød af stormstyrke.
Meldingen gælder fra lørdag klokken 11.00 til søndag ved midnatstid.
DMI oplyser at vindstødene vil ramme følgende områder:
Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster, Fyn, København og Nordsjælland, Samsø og Bornholm.
For områderne Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster, København og Nordsjælland og Bornholm
er varslet yderligere udvidet fra søndag klokken 14.00 til mandag ved midnatstid.
DMI har også udsendt varsel om forhøjet vandstand på den centrale vestkyst. Det varsel gælder søndag fra klokken 07.00 til klokken 22.00.
Ritzau noterer samtidig at der vil komme en stormende kuling (20-23 meter i sekundet) ind fra sydvest. Kulingen kan således indeholde vindstød af stormstyrke på mellem 25 og 28 meter i sekundet.
Vindstød af stormstyrke medfører, at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger, advarer DMI.
Desuden er der stor sandsynlighed for at broer må lukkes for trafik.