Danmark kan blive ramt af voldsomt vejr, det advarer DMI nu mod i et varsel.
Helt præcist drejer det sig om næste weekends vejr, hvor et voldsomt blæsevejr går i land. Vejrtjenesten varsler således om kuling med vindstød af stormstyrke.
Det er et lavtryk, der vis Nordsøen bevæger sig fra de britiske øer og vil formentlig passere de nordlige landsdele, Kattegat eller Skagerrak natten til lørdag. Den præcise bane og udvikling er dog endnu noget usikker.
Det er især de sydvestlige og sydlige landsdele der får vinden at mærke, dog ventes den kraftigste vind at forekomme langs især den den sydlige del af den jyske vestkyst samt i Østersøområdet.
De kraftigste vinde ventes i perioden fra fredag aften kl 18 og frem til lørdag eftermiddag kl.15, hvor blæsten slipper Bornholm. Den stormende kuling med stormstød starter fredag aften i de sydvestlige egne, hvorefter vindfeltet i aftenens og nattens løb ventes at passere hurtigt ind over især de sydlige landsdele.
Lavtrykket bevæger sig relativt hurtigt mod øst og det betyder at de kraftigste vinde det enkelte sted ikke varer mere end typisk ca. 6 timers tid.
Her er de berørte områder ifølge DMI. DMI