To personer er blevet bragt til hospitalet i forbindelse med et frontalsammenstød mellem en lastbil og en varevogn.
Fire ambulancer er rykket ud til uheldet.
Det fortæller presse-fotos.dk.
Midt- og Vestsjællands Politi modtog tidligere torsdag en anmeldelse om et færdselsuheld med muligt fastklemte på Elverdamsvej ved den midtsjællandske by Kirke Såby.
Det bekræfter pressemedearbejder fra politikredsen, Charlotte Tornquist, over for mediet.
- En lastbil og en varevogn er stødt sammen. Varevognen vælter i forbindelse med sammenstødet om på taget, og vi får meldinger om, at føreren er fastklemt – men han har selv kunne komme ud, da vi når frem, lyder det.
Begge chauffører er efterfølgende bragt til hospitalet.
Midt- og Vestsjællands Politi har endnu ikke nogen informationer om, hvorfor sammenstødet er sket.
En bilinspektør er blevet sendt ud til uheldsstedet for at foretage tekniske undersøgelser, der senere skal klarlægge de nærmere omstændigheder omkring hændelsen.