Både politi, ambulance og brandvæsen rykkede søndag aften ud til en voldsom bilulykke i Roskilde.
De arbejdede i lang tid for at få føreren af bilen ud og kørt på hospitalet.
Soloulykken skete ved et svært fremkommeligt sted og redningsarbejderne måtte forcere en skrænt med væltede træer for at komme frem til den svært medtagede bil.
– Det er en bil, der er forulykket. Føreren er kørt på sygehuset og er umiddelbart uden for livsfare, siger vagtchef for Midt- og Vestsjællands Politi, Henriette Heinemann til BT søndag aften.
Politiet arbejdede efterfølgende videre på stedet for at finde ud af de nærmere omstændigheder omkring soloulykken samt, grunden til at bilen forulykkede.
Redningsarbejderner tog turen ned til den forulykkede bil til fods. Øxenholt Foto
Der var blandt andet et væltet træ på stedet ved skrænten. Øxenholt Foto
Politi, ambulance og brandvæsen arbejdede i flere timer på stedet. Øxenholt Foto
Føreren skulle være uden for livsfare. Øxenholt Foto