En kraftig tyfon blæste tirsdag ind over den sydlige japanske ø, Okinawa, og lammede al transport og tvang folk til at søge dækning.
Ifølge regeringen er i alt 10 personer kommet til skade, hvoraf den ene skulle være alvorligt såret.
Tyfonen er blevet dødt Neoguri, og den er en af sommerens mest voldsomme i Japan med vindstød op til 240 kilometer i timen.
Omkring 593.000 mennesker er blevet rådet til at forlade deres hjem.
'Vi blev informeret om, at tyfonen denne gang ville være ganske kraftig, og at vi skulle evakuere tidligt, så jeg har været her siden i går aftes,' siger en lokal beboer.
'Jeg er alene og bange. Vindstødene er meget voldsomme, så jeg er bange,' siger en ældre kvinde.
Mange har dog valgt at blive i deres hjem på trods af den voldsomme vind og bølger på op til 14 meter.
Metrologer siger, at tyfonen bevæger sig langsomt, og at den på grund af dens hastighed og størrelse kan skabe store ødelæggelser.
Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Adam Møller Gomaa