Mandag har brandfolk haft travlt med en større brand ved en landejendom, hvor ikke mindst røgudviklingen er voldsom.
Ude på stedet er både brandvæsnet og politiet talstærkt til stede under den massive røgudvikling i området.
Det fortæller presse-fotos.dk.
Branden opstod tidligt mandag morgen, da to biler brød i brand ude på adressen.
Derfor befinder flere udrykningskøretøjer sig lige nu ved Nonnemosen i Smørum på Sjælland, hvor branden nu er ved at blive nedkæmpet.
Det er stadig småt med meldingerne derude fra.
Der skulle være tale om to biler i brand, men branden skulle ikke have spredt sig yderligere.
Det vides endnu ikke, hvordan branden ved de to biler er opstået.
Der er ifølge mediet for nuværende ingen meldinger om tilskadekomne på adressen.