Tirsdag aften brændte det på kollegiet Campus Djursland i Grenaa. Ifølge Flemming Lau, som er vagtchef ved Østjyllands Politi, kom en 19-årig mand alvorligt til skade.
- Han bliver reddet ud, og der bliver også evakueret, og han bliver fløjet til Rigshospitalet til behandling, sagde han tidligere til Ritzau.
Her onsdag morgen lyder meldingen, at den tilskadekomne er uden for livsfare.
Politiet fik anmeldelsen klokken 20.06. Omkring klokken 21.30 var det stadig til stede på adressen.
Vagtchefen oplyste tirsdag aften, at politiet arbejder på at få en indikation af, hvad der er sket på stedet. Men politiet formoder, at branden er opstået på et værelse på kollegiet.
Beredskab & Sikkerhed, som er beredskabet i området, skrev på Twitter klokken 21.12 tirsdag aften, at branden på det tidspunkt var under kontrol.
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk