Skrevet i samarbejde med Kaare Sørensen.
En lejlighed blev i dag raseret af en eksplosion og en brand. Ingen er kommet alvorligt til skade, men en ældre dame har i forbindelse med branden fået røgforgiftning, og hun er nu kørt på skadestuen. Ejeren af lejligheden er i øjeblikket på ferie.
Eksplosionen skyldes antageligt en hjemmelavet bombe, skriver Ekstra
Bladet, men det kan politiet ikke bekræfte på nuværende tidspunkt.
-
Vi tager højde for der kan være sprængstof i lejligheden, men vi ved
det ikke, fortæller vagtchef ved Aalborg Politi Henrik Hyldig til
ekstrabladet.dk
Hørte to brag
Naboerne, der oplevede eksplsionsbranden, er rystede:
- Jeg kom hjem fra skole og hørte kort tid efter to store brag lige efter hinanden. Der blev banket på min dør, og sagt jeg skulle skynde mig ud, siger naboen Michaela Knudsen til TV 2 Nord.
Politiet har fået slukket branden i lejligheden, og politiets teknikere skal nu undersøge årsagen til eksplosionen.