Kort efter midnat rykkede Østjyllands Brandvæsen ud til en voldsom brand i en villa i Skødstrup nord for Aarhus.
Da brandfolkene nåede frem, havde ilden voldsomt fat i huset, og på grund af eksplosionsfare måtte de i første omgang holde afstand til huset.
Ifølge newsbreak.dk opstod stor der stor bekymring, da en familie med to børn var fanget på 1. sal. Flemming Lau fra Østjyllands Politi siger til mediet, at familien nåede at redde sig selv ud.
Til gengæld stod huset ikke til at redde fra den voldsomme brand. Villaen er brændt helt ned, og brandvæsenet oplyser tidligt mandag morgen til Aarhus Stiftstidende, at de stadig er i gang med at efterslukke og overvåge grunden.
Villaen stod ikke til at redde (Foto: Øxenholt Foto)