Normalt er det mere vold og blod end romantik og broderskab, man forbinder med Paul W.S. Anderson. Han er manden bag den hårdtslående 'Resident Evil' og action-blodbadet 'Death Race'.
Nu skal han tage 3D-brillerne på og skabe eventyrstil i en ny udgave af klassikeren De Tre Musketerer.
"Vi moderniserer 'De tre musketerer' uden at gå på kompromis med at have sjov med at lave en periodefilm. Men i vores film er korsetter og fjerhatte ikke i centrum. Vores version indeholder en masse utrolig action, romantik og eventyr," siger han ifølge heatvisionblog.com.
Filmen skal optages i Frankrig og Tyskland og er sat til at have premiere i 2011.
De Tre Musketerer (Les trois Mousquetaires) er oprindeligt skrevet af Alexandre Dumas i 1844.