Glem et øjeblik, at kloden har feber. Glem CO2, glem truslen om kommende storme, smeltende have, regnskyld, orkaner.

Og mød en mand, for hvem vejret betyder alt, lige meget hvordan himlen ser ud.

Spørger man Danmarks måske bedst kendte vejrmand, Danmarks Radios pensionerede tv-meteorolog Henrik Voldborg, om hvad vi skal stille op med vores uregerlige vejr, drysser dette poetiske svar ned fra himlen:

»Meteorologer er næsten som læger. Vi kan stille prognoser og diagnoser. Men vi ikke kan ikke behandle.«

Det ønsker den nu 72-årige pensionerede meteorolog og sweaterelskende tv-skærmtrold da heller ikke.

»Jeg elsker actionvejr. Det er fascinerende, fordi vi ikke kan stille noget op med det. Det bedste vi kan gøre, er at forudsige det.«

Udenfor har et snevejr besluttet sig for at drysse ned over den kuperede have i bindingsværkshjemmet i Nordsjælland. Som for elegant at understrege, at vejret altid har været og altid vil være den røde tråd i Voldborgs liv.

Dækkede for Bornholm

Det er efterhånden syv år siden, at den elskværdige bamse for sidste gang gav danskerne en forsmag på det vejr, de havde i vente.

Henrik Voldborg har stadig dagen – den 31. januar 2001 – i frisk hukommelse.

»Ja, det var den dag, bornholmerne fik deres ø tilbage,« begynder han.

Tv-yndlingen blev kaldt den eneste meteorolog, der i sine udsigter kunne skygge for Sjælland med den ene kropsdel og for Bornholm med den anden.

Men på sin sidste optræden skete der noget:

»Jeg tog en trøje på, som havde samme farve som baggrundsskærmen. Så forsvandt min krop helt – på nær hoved og hænder – og bornholmerne kunne endelig se deres ø på skærmen.«

Det var et værdigt farvel til rollen som tv-meteorolog, mener Henrik Voldborg.

Mobbet i skolen

Siden er dagene gået med foredrag, konen Anne Marie og de ni børnebørn. Og så selvfølgelig et par besøg i timen på Danmarks Meteorologiske Institut hjemmeside. For sne, sol, blæst og regn betyder stadig alt for Henrik Voldborg.

Selv har han dog svært ved at sætte ord på følelsen.

»Jeg brænder for det. Det er nok det nærmeste, jeg kan komme det,« siger han.

Spørger man ind til hans fascination, kvitterer Henrik Voldborg med en stribe anekdoter.

Der var for eksempel dengang, det hele begyndte:

»Jeg var ti år. Jeg blev mobbet i skolen, fordi jeg var fed. Men så begyndte jeg at interessere mig for vejret, fordi jeg skulle cykle fra mit hjem i Nærum til skolen i Holte. Og jeg blev faktisk ret god til at forudsige vejret ved at se på himlen.«

Det var noget, de smarte drenge i klassen kunne bruge til noget.

»Ja, så blev jeg lige pludselig interessant, fordi jeg kunne noget særligt.«

Og vupti, sådan fødes en meteorolog.

Meteorologer skal advare

Herefter har Voldborg og vejret holdt hinanden i hånden det meste af vejen. Fra de unge år som studentermedhjælp i Danmarks Meteorologiske Institut til de første prognoser til seerne hjemme i stue i 1960 erne. Og frem til det vejrmæssige højdepunkt: Da orkanen passerede Danmark.

»Det var 3. december 1999,« begynder Henrik Voldborg lynhurtigt, som var han til eksamen i vejrdatoer.

»Desværre havde jeg ikke vagt den aften. Jeg ville ellers gerne have have forudsagt den.«

Så tilføjer han, at det jo i virkeligheden er det, livet handler om for meteorologer.

»Vi skal advare folk, så de ved, at det er glat på vejene. Eller at de skal blive indendøre, fordi der kommer en orkan.«

Mellem de fleste af sine sætninger smiler Henrik Voldborg. Afmålt, venligt og med et nøje doseret glimt i øjet. Det minder lidt om hans måde at afslutte sine sagnomspundne vejrudsigter på – det var forbudt at være alt for glad, for hvad der var godt vejr for nogle, kunne jo være dårligt for andre. Så Henrik Voldborg smilede sig i stedet hver aften stille og roligt frem til et uskyldigt punktum for sine prognoser. Som for at sige: ja, sådan bliver vejret i morgen, og det er der ikke så meget at gøre ved . Smil.

Dræbes af tornado

Men her tilsidst skal det ikke længere handle om vejret. Det skal handle om døden. Henrik Voldborgs egen død.

Hvis du skulle vælge, hvilken naturkatastrofe ville du så helst slås ihjel af? En tornado, en stormflod eller et lyn?

Henrik Voldborg sidder stille et øjeblik, inden en rullende latter buldrer ud.

Så falder svaret:

»En tornado. For så kan jeg nå at opleve den forinden.«