Der skal mere end en væltet bus med bandets crew til at slå det folkekære danske rockband Volbeat af pinden.
Allerede i aften står de igen på scenen foran cirka 1.000 fans i Trondheim.
"Alle er okay og er blevet tjekket af læger, så vi er tilbage på vejen!," skriver bandet på sin hjemmeside.
Udmeldingen kommer efter, at bussen med bandets crew - sådan hedder scenearbejdere og lydmænd på rocksprog - tidligt i morges kørte galt på en norsk bjergvej.
"Her til morgen skred bussen med vores hårdtarbejdende af vejen. Vi var på vej til Trondheim og i et skarpt højresving skred bussen af vejen nær Stjørdal," fortæller bandet sine fans om episoden.
Volbeat slog for alvor igennem med hittet Gardens Tale i begyndelsen af 2007.
Siden har bandet gjort sig bemærket ved bl.a. at åbne Roskildes Orange scene og varme op for det store amerikanske band Metallica.
På den igangværende tour gør knapt højtprofilerede Entombed fra Sverige og danske The Kandidate Volbeat selskab.