Den danske guitarist fra Volbeat Michael Poulsen kollapsede i går på scenen under en koncert i Holland.
Guitaristen blev derefter kørt af sted med ambulance til et nærliggende hospital. Det skriver det hollandske nyhedssite NU.nl.
Volbeat gik på scenen i Tilburg klokken 20.30, men en halv time senere måtte den danske guitarist bukke under.
Influenza skulle angiveligt have ramt Michael Poulsen, som altså alligevel valgte at optræde for publikum.
Bandet har i længere tid haft et stramt program, efter de i sommer kunne offentliggøre, at de var blevet headhuntet af Metallica.
Volbeat har netop turneret rundt i USA og har et par koncerter i Europa, inden de igen vender tilbage til staterne i december måned.