Børn, der chatter på nettet, bliver ofte kontaktet af voksne. En ny undersøgelse lavet på teenage-hjemmesiden habbo.dk viser, at hvert tredje har chattet med voksne på nettet, som udgiver sig for at være et barn.
Yderligere 37 procent af børnene har samtidig prøvet at blive lokket til en aftale i virkeligheden.
"Vi vurderer, at omkring to procent af børnene rent faktisk møder den voksne, der antaster dem. Mange bliver ekstremt krænkede på internettet," siger Jon K. Lange fra Red Barnet til metroXpress.
Politiet opfordrer forældre til at få talt med deres børn om, hvad de foretager sig på nettet.