Fluerne cirkler dovent rundt under loftet i lejligheden, som ikke burde være egnet til menneskebolig, men hvor der bor to unge voksne handikappede. I køkkenet dækker et lag brunt katteafføring det linoleumsgulv, der engang var gråt. Stanken er ufattelig. Hoveddøren er blokeret af et halvt meter aviser og reklamer og har ikke været åben i månedsvis. Under døren siver der langsomt kattegødning ud til stor gene for naboerne, der ikke ser meget til 23-årige Henrik og hans kone.

For dårligt

I en anden lejlighed i Trillegården cirka 100 meter fra parrets bor Orla Steffens. Han har kendt Henrik, siden han blev født, fordi de er i familie med hinanden langt ude. Orla Steffens kan ikke forstå, at rodet i lejligheden er kommet så vidt.

»Jeg mener, at det er for ringe, at mennesker kan få lov at gå til i deres eget lort. Der burde være nogle, der tager ud en gang imellem og ser, om de har det godt,« siger Orla Steffens og understreger, at parret i lejligheden er voksne udviklingshæmmede.

Voksne bestemmer selv

Parret arbejder begge på en café for handikappede, og kontakten til deres sagsbehandlere på stedet har været deres eneste kontakt til systemet. Da Henrik og hans kone fandt det for pinligt at fortælle, hvordan hjemmet så ud, anede ingen på caféen uråd.

Det er også på caféen, at Orla Steffens plejer at møde dem. Han har katteallergi og kan derfor ikke komme i parrets lejlighed, der indtil for nylig var fyldt med katte. Kæledyr, der nu er blevet fjernet og aflivet, fordi de ikke kunne rense sig selv for den afføring, der lå overalt. Derfor har vennen heller ikke set, hvor slemt rodet i lejligheden var blevet.

»Jeg har simpelthen ikke vidst det. Jeg har oplevet Henrik køre læssevis af kattemad hjem, så jeg troede, at alt var i orden. Han har holdt det hemmeligt for mig,« siger Orla Steffens.

Ved Socialcenter Midt, som Trillegården hører ind under, vil de ikke kommentere den konkrete sag. Men afdelingsleder ved Socialcenter Vest fortæller gerne om de generelle regler.

»Man har underretningspligt som borger, hvis man ser børn, der lider. Men der findes ikke en tilsvarende paragraf for voksne. En voksen har ret til at leve, som han vil. Hvis han ikke vil have hjælp, så kan vi ikke gøre noget,« siger Lotte Seldrup, der mener, at etisk set burde folk reagere, når de ser andre mennesker i nød. Medmindre en person er i fare for sig selv eller andre, griber myndighederne ikke ind.

Læs mere N2 side 2-3