Landdistrikternes Fællesråd
Vokseværk, centraliseringsstop og udligning
Landdistrikternes Fællesråd havde vokseværk i 2017, ligesom fællesrådets årsmøde fredag trak så mange deltagere til, at det voksede ud af lokalerne i Egtved og indtog Spinderihallerne i Vejle.
, Via Ritzau
Det var kampgejst til årsmødet i Landdistrikternes Fællesråd, fortæller formand Steffen Damsgaard. Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Som små hvide øer i den store industrielle hal står runde borde med hvide duge klar til at modtage de over 200 mennesker, der fredag har meldt deres ankomst til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde. Croissanter og opsatser med frisk frugt og bær byder sig til i midten af det hele, så blandingen af toppolitikere, organisations- og kommunale repræsentanter samt landsbyernes ildsjæle er ekviperet til det seks timer lange arrangement.
Landdistrikternes Fællesråd har haft vokseværk i år og med seks nye medlemskommuner, repræsenterer organisationen nu 53 danske kommuner fra hele landet. Parallelt er årsmødet vokset ud af organisationens lokaler i Egtved, hvorfor gæsterne indtager det industrielle miljø i Spinderihallerne i Vejle.
- Vi var godt 100 sidste år, i år ligger vi over 200, bemærker formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, da han har indtaget talerstolen og påbegyndt sin beretning.
- Det er imponerende, at I vil komme og vise opbakning til Landdistrikternes Fællesråd og landdistrikternes sag i helhed, lyder formandens introduktion.
Efterfølgende tager Steffen Damsgaard forsamlingen igennem det forgange år; organisationens aktivitetsniveau såvel som de forskellige indsatsområder, der skal lede den fremtidige indsats for at skabe et Danmark i bedre balance.
Mere centralisering, mere centralisering og mere centralisering
Lige efter frokosten skridter en oppositionsleder og statsministerkandidat gennem hallerne. Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen er ankommet til årsmødet og får med sin tilstedeværelse forsamlingen til i hast at vende tilbage til deres stole.
Klædt helt i sort stiller hun sig på talerstolen og leverer Socialdemokratiets syn på landdistrikternes udfordringer foran Ritzaus rullende livekamera med et fast blik skuende ud over de fyldte stolerækker.
Selvfølgelig er der forskel på at leve i en by eller på en ø, og det skal der også være, påpeger Mette Frederiksen, men forskellene er blevet for store, og det er et politisk ansvar, understreger hun:
- Vi på Christiansborg bærer et fælles ansvar. Det er vel ikke forkert sagt, at i løbet af de seneste 30 år har udvikling i Danmark entydigt gået i retning af mere centralisering. Mere centralisering, mere centralisering og mere centralisering, siger Mette Frederiksen.
Særligt kommunalreformen har med sin fjernelse af rådhuse, politistationer og sygehuse gjort mere skade end gavn, mener Mette Frederiksen og opfordrer til at igangsætte en evaluering af den 11 år gamle reform.
- Mit vigtigste budskab i dag af politisk karakter er, at det vi har behov for mere end noget andet, er et centraliseringsstop, lyder det fra Socialdemokratiets formand.
En kamp mellem landsdele
På forreste række har en anden partiformand lyttet til Mette Frederiksens budskaber. Nu er det Kristian Thulesen Dahls (DF) tur til at levere sin tale til landdistrikterne.
Dansk Folkepartis formand begynder med at sende et tillykke til Landdistrikternes Fællesråd:
- Det er fantastisk godt gået. Det er ikke mange år siden, at vi havde fornøjelsen af at tage imod Landdistrikternes Fællesråd i Thyregod, hvor vi holdt mødet i Thyregod Kursuscenter. Og selvom jeg er meget stolt af vores kursuscenter, må jeg erkende, at lokalet er lidt mindre, end det er i dag, indleder Kristian Thulesen Dahl.
Det vidner om et arbejde, der har sat landdistrikterne på dagsordenen og skabt et engagement omkring sagen med at skabe et Danmark i balance, understreger han.
Der er dog et men, siger Kristian Thuelsen Dahl. Landdistrikternes momentum på den politiske dagsorden bliver nogle steder mødt med en modstand, mener han:
- Der er nogle i Danmark, som begynder at opruste imod det I, vi, er lykkedes med, og det skal vi tage dybt alvorligt, siger Kristiansen Thulesen Dahl og nævner den avisannonce med overskriften "Stop pengestrømmen til Jylland", som en række borgmestre indrykkede i landsdækkende aviser i starten af året som kommentar til udligningordningen.
- Tænk hvis vi skal til at have en kamp mellem landsdele om, hvorvidt vi skal have et Danmark i balancen, siger Dansk Folkepartis formand.
Billedet af en række rige kommuner omkring hovedstaden, der forærer almisser til kommuner i resten af landet, er ødelæggende for debatten om et Danmark i balance, understreger Kristian Thulesen Dahl.
- Det, vi har brug for, er hele tiden at italesætte, at et Danmark i balance grundlæggende handler om, at man alle steder i Danmark har mulighed for at levere samme offentlige service til vores borgere, siger han og understreger, at udligningssystemet skal sikre lige adgang til velfærd uagtet bopæl.
"Vi tåler ikke, at vi knækker over i udvikling og afvikling"
Dagens sidste taler ankommer over middag, da han har brugt formiddagen på at præsentere regeringens og Dansk Folkepartis medieaftale. Klokken lidt i 15 ruller Brian Mikkelsens (K) sorte ministerbil ind foran Spinderihallerne og afbryder deltagernes kaffepause. Erhvervsministeren er i strålende humør, da han stiller sig foran mikrofonen.
Landdistrikterne er en vigtig politisk prioritet for alle Folketingets partier, understreger han.
- Landet er det, der har defineret os som nation, som land. Landet har altid brødfødt os og er en helt afgørende del af vores samfund, siger Brian Mikkelsen og tilføjer:
- I Danmark er by og land hinandens forudsætninger, samtidig er vi så lille et land, at vi ikke tåler, at vi knækker over i udvikling og afvikling.
Efterfølgende bliver regeringens udspil "Bedre Balance", såvel som vigtigheden af de danske landsbyer italesat af erhvervsministeren, der også får kommenteret på den LAG-ordning, som har skabt debat i landdistriktskredse, fordi den har været underlagt besparelser.
- LAG-midlerne er gået til nogle rigtig gode ting, og det gør de stadigvæk. De bliver brugt rigtig rigtig godt. Og man kan selvfølgelig konstatere, at når man skærer ned i LAG-midlerne, så er der nok kommet færre aktiviteter, siger Brian Mikkelsen og understreger, at aftalen om besparelserne løber fire år, men efterfølgende kan diskuteres igen.
Til årsmøde blev fem nye repræsentanter ligeledes valgt til bestyrelsen i Landdistrikternes Fællesråd. Grethe Nørtoft Saabye, indstillet af Lejre Kommune, Arne Haarh Hansen, indstillet af Coop, Hane Lene Haugaard, indstillet af DGI, samt Anders K. Brandt indstillet af Sønderborg Landsbyforum, indtræder i bestyrelsen, mens Lars Høgh, DGI, Henrik Dalum, 4H, Lars Steffensen, Landsbygruppen Thy, samt Tyge Mortensen, opstillet af landsbyerne, stopper som bestyrelsesmedlemmer.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.