2,6 milliarder kroner om året.

Det er, hvad samfundet og arbejdsgiverne samlet betaler i ekstraomkostninger for astmatikere mellem 20-44 år. Det viser undersøgelser fra Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.

Undersøgelsen påviser, at voksne astmatikere bl.a. har væsentligt flere sygedage og langt oftere modtager sociale ydelser end den øvrige del af befolkningen. Alene i sundhedsudgifter koster de arbejdsduelige astmatikere samfundet 578 millioner kroner om året, mens virksomhedernes produktionstab er fire gange højere med et tal på to milliarder kroner.

De reelle omkostninger er dog langt højere, fordi børne- og seniorastmatikere, som også er en stor og dyr gruppe, slet ikke er indregnet, siger ophavsmanden bag undersøgelsen overlæge og arbejdsmediciner David Sherson til Astma-Allergi Danmarks medlemsblad. Han opfordrer til langt større fokus på astma.

David Sherson bakkes op af ekspert i voksenastma, professor i lungemedicin, Vibeke Backer, Bispebjerg Hospital.

- Alt for mange hutler sig igennem med en halv diagnose på astma. De får medicin, der måske gør, at de kan klare de gode perioder, for astma er en sygdom, der kommer i bølger. Men i de dårlige perioder må de sygemelde sig, og med arbejdsrelateret astma risikerer de rigtig mange dårlige dage. Det er helt unødvendigt for der findes både medicin og læger til at hjælpe - men der mangler opmærksomhed, også opmærksomhed omkring nye behandlingsmetoder, siger hun.

Virkelig noget at komme efter

- Der er virkelig noget at komme efter for politikerne, hvis de satte sig for at optimere indsatsen for voksne med astma, fastslår Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.

- Dels vil det give en masse mennesker bedre livskvalitet, dels vil det spare samfundet en masse penge, fortsætter hun.

Anne Holm Hansen peger på, at der allerede i dag er gode muligheder for at lette problemet - muligheder, der bliver overset. Det gælder først og fremmest om at få de praktiserende læger mere i spil og sikre dem viden og efteruddannelse på astmaområdet.

- Men astma behøver ikke altid være en kompliceret sygdom, hvis diagnostisering, behandling og forebyggelse går hånd i hånd. I Astma-Allergi Danmark ved vi gennem vores mangeårige erfaring med rådgivning til mennesker med astma, hvor meget den personlige rådgivning batter. Vi stiller derfor gerne op med vores ressourcer og kan aflaste den praktiserende læge, når diagnosen først er stillet. Et samspil mellem lægens medicinske kompetencer og vores ekspertise i alle hverdagsdilemmaerne vil være et match, der sikrer patienten den bedst mulige hverdag. Og så vil det spare mange udgifter for både arbejdsgivere og på offentlige ydelser, slutter hun.

Fakta om undersøgelsen fra Odense Universitetshospital

Er foretaget på danskere i alderen 20-44 år

I sundhedsudgifter (lægebesøg, medicin mv.) koster arbejdsduelige astmatikere 578 mio. kr. årligt.

I sociale ydelser (sygedagpenge, førtidspension mv) koster astma godt 2 mia. kr. årligt

Kvinder, der får voksenastma, er 146 pct. mere på førtidspension end kvinder, der fik astma i barndommen.

Mænd, der får voksenastma, er 90 pct. længere på kontanthjælp end mænd, der fik astma i barndommen.

Fakta om arbejdsrelateret astma

Mindst 10 pct. af voksne med astma har fået astma af jobbet

Ca. 10.000 mennesker k Danmark har arbejdsrelateret astma

Der kommer ca. 400 nye tilfælde af arbejdsrelateret astma om året

Astma som anerkendt arbejdsskade ses hyppigst hos bagere, brødfabrikker, frisørere og landmænd, der arbejder med svin.

Kilde: Astma-Allergi Bladet, www.astma-allergi.dk