De frygtede det værste, da Demy de Zeeuw blev sparket i hovedet. Blodet strømmede fra munden, og Demy de Zeeuw måtte en tur på hospitalet, da man frygtede, at kæben var brækket.
Men i dag kan hollænderne ånde nogenlunde lettet op. En talskvinde for det hollandske fodboldlandshold siger ifølge dr.dk, at kæben har det godt.
Midtbanespilleren er med i den hollandske lejr igen her til morgen. Eneste skade er et par løse tænder.
Demy de Zeeuw kan dermed være med i VM-finalen, hvis den hollandske træner ønsker det.
Holland vandt gårsdagens første semifinale mod Uruguay med 3-2.