Myndighederne i Brasiliens to største byer har besluttet, at prisen på offentlig transport alligevel ikke skal stige.
Brasilien har de seneste døgn været ramt af de største protester i 20 år med over 200.000 demonstranter på gaderne i både São Paulo, Rio de Janeiro og andre brasilianske byer.
Urolighederne blev udløst af, at billetprisen på offentlig transport blev hævet i São Paulo. Her begyndte demonstrationerne, som hurtigt spredte sig til andre byer.
Siden har de vrede brasilianerne også rettet deres utilfredshed mod de milliarder af dollar, som regeringen har afsat til de internationale fodboldturneringer, som Brasilien er vært for - Confederations Cup og VM i 2014 - samt korruptionen og uddannelsen i landet.
Politiet måtte tidligere på ugen bruge tåregas, peberspray og gummikugler for at sprede grupper af maskerede unge, der begik hærværk i det centrale Rio de Janeiro.
Flere af Brasiliens mindre byer har allerede droppet de planlagte prisstigninger på offentlig transport.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.