Fodbold · De tyske fødselslæger kan godt indstille sig på overarbejde i april måned, for der er det nemlig præcis ni måneder siden, at Tyskland sikrede sig bronzemedaljerne ved VM i fodbold ved at vinde over Portugal.
Denne sejr blev tilsynladende fejret under dynen, for ifølge den tyske tv-station ZDF venter et unaturligt stort antal kvinder nemlig barn i april måned.
Det er normalt, at der bliver født mange børn i foråret, men i år skulle antallet af gravide kvinder altså være ekstremt højt. Så mon ikke det tyske samfund vil opleve en pæn vækst i antallet af derengebørn med navne som Jürgen, Michael, Lukas og Bastian, efter de tyske VM-helte Jürgen Klinsmann, Lukas Podolski, Michael Ballack og den tredobbelte målscorer i bronzekampen Bastian, med det fantastiske efternavn, Schweinsteiger. DNY