Så er VM i cykling skudt i gang i Københavns gader. Første disciplin var junior-VM i tidskørsel for kvinder under 23 år.
Det blev Australien, der kan fejre den første guldmedalje ved den store sportsbegivenhed.
Efter 13,9 kilometer kom Jessica Allen først over målstregen i tiden 19:18.63 min. Men den australske verdensmester var tæt på at blive slået af Storbritanniens Elinor Barker, som kom ind under to sekunder efter.
Og et halvt sekund efter kom tyske Mieke Kröger over målstregen.
Fra top tre var der dog langt ned til de øvrige ryttere. Danske Kamilla Sofie Valin fik en ottendeplads 46.34 sekunder efter den australske triumfator.
Fra klokken 13.00 til 17.30 er det de unge herrer, der skal i sadlen i junior-VM i tidskørsel for mænd under 23 år.
Om seks dage køres kongedisciplinen, når der er VM i landevejscykling på menuen - her skal stjernerytterne tilbagelægge 266 kilometer i kampen om medaljer.