Manden, der sørgede for 1-0-sejren over Sverige og sendte Danmark til VM i fodbold, er klar til at gå på banen igen.
Jakob Poulsen er efter lang tids skadepause atter med i træningen, og FC Midtjylland-spilleren ventes at vende tilbage på fodboldbanen i løbet af efteråret. Det skriver DR.
"Jeg føler, at jeg træner på lige fod med de andre, så nu er det op til træneren, hvornår jeg kan få lov til at være med igen," siger han til DR.
Dermed kan midtbanespilleren omsider lægge længere tids bøvl med en skadet ankel bag sig.
Indtil videre mener Jakob Poulsen selv, at han er klar til at indtage en plads på bænken.