135 millioner euro eller godt en milliard gode, danske kroner. Så meget kan de tyske arrangører stikke i lommen efter sommerens VM-slutrunde.
Af det beløb skal den tyske skattefar have 325 millioner kroner, mens FIFA skal have 304 millioner. Derefter er der godt 420 millioner kroner, som skal fordeles mellem DFB, det tyske fodboldforbund, og DFL, den tyske fodboldliga.
Bidder af det beløb, som fodboldforbundet får, bliver derefter uddelt til blandt andre pigefodbolden, talentarbejdet, skolefodbold og tysk handicapsport.