Det er uholdbart, når de miljøøkonomiske vismænd i årets anbefalinger peger på afgifter og kvoter som middel til at regulere mængden af kvælstof, der udledes.

I årets diskussionsoplæg fra formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd ser vismændene blandt andet nærmere på en status for opfyldelse af vandrammedirektivet i Danmark og på, hvordan landbrugets udledning af kvælstof kan reguleres, så de samfundsøkonomiske omkostninger bliver så lave som muligt.

- Det er både uacceptabelt og helt absurd, at man i en situation, hvor der er krise i landbruget og hvor flere bedrifter står for at skulle dreje nøglen om, peger på løsninger, som kun vil gøre erhvervets vilkår ringere, siger Niels Peter Nørring, der er områdedirektør for Miljø og Energi i Landbrug & Fødevarer.

Han er erhvervsorganisationens repræsentant i Det Miljøøkonomiske Råd og undrer sig både over de beregningsmodeller, der ligger til grund for vismændenes betragtninger, og over, hvordan formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd tilsyneladende slet ikke ser på de negative sideeffekter, det har, hvis man skal reducere produktionen i landbruget.

- Vi må desværre konstatere, at de økonomiske vismænd baserer deres vurderinger i afsnittet om vandrammedirektivet og kvælstofregulering på en række antagelser, der i de senere år er sået alvorlig tvivl om. Blandt andet at kvælstof stort set er den eneste betydende faktor for miljøkvaliteten og, at miljø- og reduktionsmålene er fastsat på en faglig forsvarlig vis, bemærker Niels Peter Nørring.

I stedet for at se på afgifter og kvoter som middel, bør man gå i gang med målrettede tiltag ude i vandmiljøet, hvor problemerne er, eller tiltag i randen af vandmiljøet uden for markerne. Det vil sikre, at det danske råvaregrundlag kan udvides og dermed øge indtjeningen i alle dele af fødevareklyngen samtidig med, at der tages hånd om miljøproblemerne.

Formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd oplister alle de fordele, der ligger, hvis målene i vandrammedirektivet bliver opfyldt, som eksempelvis god økologisk tilstand i kystvandene, herlighedsværdi og påskønnelse af naturværdier, men man glemmer at se på de negative økonomiske konsekvenser for hele landbrugets følgeindustri.

- En reduktion af produktionen på landbrugets primærarealer har langt større negative konsekvenser for primærerhvervet, end det vurderes i rapporten. Hertil kommer de vidtrækkende følgevirkninger for samfundsøkonomien ved fald i beskæftigelsen og i eksporten. De økonomiske konsekvenser for både landbruget og samfundet er efter Landbrug & Fødevarers vurdering således stærkt undervurderet i formandskabets diskussionsoplæg, siger Niels Peter Nørring.

Rapporten ser også nærmere på grundvand, drikkevand og pesticider. Desværre vælger vismændene ensidigt at fokusere på arealmæssige tiltag, man mener, kan skabe renere grund- og drikkevand, i stedet for at se nærmere på punktkildeforurening - for eksempel på steder, hvor der tidligere har ligget en losseplads. Punktkilder har været årsag til fund af pesticider i mange boringer, og svenske erfaringer understreger, at netop fokus på punktkilder kan give en markant reduktion i udledningen af pesticider.

I rapporten problematiseres anvendelsen af pesticider, uden at der skabes en rimelig kobling mellem hverken sundhed og det danske forbrug af pesticider i sig selv. Kemi er en væsentlig del af vores hverdag, og i det moderne samfund bruger vi mere end 100.000 forskellige kemiske stoffer. Det bliver til flere mio. ton i Danmark om året.

- Mindre end én promille her fra stammer fra landbrugets brug af pesticider. Dem har vi brug for, men brugen skal naturligvis reguleres stramt, så anvendelsen er sikker, for både mennesker og miljø, siger Niels Peter Nørring.

Rent vand beskattes i dag med en afgift på ledningsført vand, som kun betales af danske husholdninger. De økonomiske vismænd anbefaler at differentiere afgiften, så den primært betales i de områder, hvor der er lokal vandmangel samt, at afgiften også betales af landbrug og erhverv.

Hvis forslaget føres ud i livet, får det væsentlige negative økonomiske konsekvenser for de fødevarevirksomheder og landmænd, som bliver berørt af afgiften.

- Forslaget vil have meget væsentlig negativ økonomisk effekt på vandforbrugende virksomheder og landbrug, specielt i vandfattige regioner. Fødevareerhvervet har de seneste år nedbragt vandforbruget betydeligt og kan ikke umiddelbart nedbringe det yderligere, hvis ikke det skal ske på bekostning af blandt andet hygiejnen. Forslaget vil derfor være med til at flytte produktion og arbejdspladser til udlandet, konstaterer Niels Peter Nørring.

Diskussionsoplægget fra Det Miljøøkonomiske Råd kan læses her: www.dors.dk

De Økonomiske Råd består af henholdsvis Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd. Rådene ledes af et formandskab, de såkaldte vismænd. Landbrug & Fødevarer sidder med i begge råd, hvis medlemmer har mulighed for at kommentere de økonomiske vismænds vurderinger og diskussionsoplæg. Medlemmerne kan ikke påvirke vismændenes anbefalinger.

Kontakt til områdedirektør Niels Peter Nørring via pressekonsulent Pia Lykke, 30 58 20 89.