De seneste tilfælde af mund- og klovsyge i Storbritannien stammer efter alt at dømme fra et laboratorium. Men hvilket er usikkert.
Sådan lyder den første officielle vurdering af situationen fra de britiske myndigheder. Det skriver BBC.
Det første tilfælde blev konstateret på en gård i Pirbright tæt på to laboratorier, der begge arbejdede med virussen. Der er tale et privatejet laboratorium, som ligger inde med store mængder af mund- og klovsyge-virussen i et forsøg på at finde en kur, mens et statsejeet laboratorium i samme område kun eksperimenterer med virussen i mindre grad.
Der er ifølge myndighederne ikke nogen tegn på, at smitten er sket via luftveje, men snarere ved at en person enten med vilje eller ved et uheld har ladet sygdommen slippe ud.
Tirsdag blev det bekræftet, at den type virus, der blev konstateret i Pirbright, er den samme som fredag blev konstateret i Surrey.