Når virksomhederne i Danmark skal finde arbejdskraft, så går mere end hver anden uden om de kommunale jobcentre.
En undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation viser nemlig, at 43 procent af de adspurgte ledere ikke samarbejder med jobcentrene, mens lidt færre, 41 procent, siger, at de har et samarbejde.
"En høj samarbejdsgrad i sig selv er ikke målet. Samarbejdet skal have et formål. Jobcentrene skal kunne tilbyde en service, som lederne på virksomhederne kan bruge. Men det er samtidig vigtigt at understrege, at rigtigt mange af de ledere, der har et samarbejde med jobcentrene, synes, det fungerer godt. Så der kan være gevinster at hente for virksomhederne ved et styrket samarbejde, siger afdelingschef Kim Møller Laursen fra Ledernes Hovedorganisation ifølge DR.
Hos de ledere der samarbejder med jobcentrene mener to ud af tre, at samarbejdet er velfungerende, når det gælder praktik, fleksjob og andre ordninger for ledige, mens knap halvdelen er tilfredse med samarbejdet i forhold til formidling af arbejdskraft.